Vejledende priser på speak og voice overs
Det kan altid anbefales at kontakte VoiceOvers.dk for at få en konkret pris på dit projekt enten via vores forespørgsels-formular, eller ved at ringe til os på 7022 7042.
Her er et par vejledende pris eksempler på et projekt med en af vores "Stjernespeakere" til indtaling af en non-broadcast virksomhedsfilm på max 5 minutter, levering inden for 2 hverdage:
- Engelsk eller tysk: fra 2.500 kr. ex moms
- Dansk, Fransk, Spansk, Hollandsk, Svensk eller Norsk: fra 3.500 kr. ex moms
- Finsk, Italiensk, Polsk, Portugisisk, Kinesisk, Japansk, Tyrkisk eler Russisk: fra 4.500 kr. ex moms
Alle priser er inklusive honorar til speaker, studieleje, rå-redigering samt rettigheder til brug til non-broadcast virksomhedsfilm.
Herunder er beskrevet et par generelle betragtninger omkring priserne på markedet.
Prisen på speakere fra VoiceOvers.dk afhænger primært af følgende faktorer:
- Materialets omfang
Dette er naturligvis det største parameter i prisfastsættelsen. Jo mere materiale - jo dyrere. Når du ønsker en pris for dit projekt, kan denne gives ud fra f.eks. antal ord i teksten, antal færdigredigerede minutters speak, pris pr. indtalingstime i studiet eller pris pr. A4 side. Bemærk at prisen pr. minut eller pr. ord aftager med størrelsen af tekst-materialet. F.eks. er 60 minutters færdig-redigeret speak jo IKKE 6 gange så høj som prisen for 10 minutters speak. For at kunne give den mest korrekte (og bedste) pris for projektet, vil vi meget gerne have en kopi af teksten (gerne en kladde). Denne behandles naturligvis med fortrolighed.
- Hvilket medie skal speaket eksponeres i?
Der skelnes typisk mellem broadcast medier som Radio og TV og non-broadcast medier som for det meste er alle andre medier (undtagen Biograf). Eksponering i Radio og TV er markant dyrere end non-broadcast medier, da speaket og speakeren i radio og tv normalt vil opnå den højeste eksponering og nå ud til flere lyttere/seere end f.eks. en non-broadcast virksomhedspræsentation på cd-rom eller internet.
- Valg af speaker
Prisen afhænger meget af valget af speaker. I den dyreste ende er de kendte speakere, hvor det decideret kan høres at det er en "kendis" der speaker. Her betales bl.a. for at speakerens navn og renomme bliver associeret med det pågældende produkt og/eller virksomhed.
Dernæst er de mere ukendte speakere, som man ikke umiddelbart kan sætte navn på, men man har bare hørt stemmen før. Dette er typisk professionelle skuespillere. Der findes også en lang række speakere, som lever af at speake, men som ikke decideret er uddannede skuespillere.
Langt størstedelen af speakerne på VoiceOvers.dk tilhører de to sidstnævnte kategorier, og er derfor enten professionelle skuespillere eller professionelle speakere. På grund af vores store mængde af speaks som vi hver dag formidler og ekspederer har vi lavet endnu en kategori, nemlig "stjernespeakere". Det er nøje udvalgte speakere, som vi bruger allermest, og som næsten altid falder i kundernes smag ved første lyt. Disse speakere er meget flexible, leverer som regel dag til dag, og på grund af den store mængde vi bestiller hos dem jævnligt, kan de leveres til meget fornuftige priser, som ikke fås andre steder. Det er i sagens natur derfor kun et par speakere i hvert sprog, som tilhører "stjernespeaker" kategorien, og disse kan vi kraftigt anbefale. I søgningerne her på siden, er disse speakere markeret med en stjerne.
- Valg af sprog
Det er ikke alle sprog, der er lige tilgængelige, og da prisniveauerne også svinger meget fra land til land, er der stor forskel på prisen på at få speaket det samme materiale i f.eks. engelsk og finsk. Engelsk og tysk er de billigste sprog på markedet. Dette skyldes det store udbud af speakere på markedet, samt naturligvis også er et produkt af den store efterspørgsel. Samtidig er den teknologisk udvikling langt fremme i f.eks. England, USA og Tyskland, så her har mange speakere for længst investeret i gode hjemme studier med alt nødvendigt udstyr. Finsk er f.eks. et af de dyreste sprog, og det skyldes det generelle prisleje i Finland, samt at udbuddet af speakere er meget lille, og så er de ikke nemme at forhandle med :-) I de nye EUlande i Europa (de gamle øst-lande) er der derimod et pænt udbud, men den teknologiske udvikling er endnu ikke på højde med andre europæiske lande, hvilket betyder at kun meget få speakere har eget studie. Dette betyder, at vi ofte lejer et professionelt lydstudie i det pågældende område, hvor speakeren er, og dette har naturligvis en ekstra omkostning.
- Deadline
Deadlinen har også en vis betydning på prisen, men den er ikke så stor som de ovenstående. Normalt kan vi levere optagelser med de fleste af vores speakere på VoiceOvers.dk inden for et par dage. Der hvor deadlinen har en markant betydning er ved større projekter, hvor speakeren er nødsaget til at smide alt hvad vedkommende har i hænderne (eller rettere: "i munden"), for at nå at kunne levere en stor opgave til næste dag (eller samme dag). Her vil naturligvis være et ekstra honorar til speakeren.
Få en præcis pris for dit projekt. Kontakt VoiceOvers.dk direkte via formularen her og få svar inden for samme dag (i åbningstiden) eller ring til os på 70227042.


